BMK, hvad gør det egentlig ude i det lokale og nære?

I weekenden d. 2-3. oktober 2025 løb dette års BMK, børnemedarbejderkursus, af stablen i Kolding. Men hvad kan det der børnemedarbejderkursus egentlig gøre ude i lokalforeningerne i BUO-land? Der var godt 25 med, som laver et vigtigt arbejde for børn og unge ude i vores lokalforeninger – og vi er ikke i tvivl, det gør og kommer til at gøre en kæmpe forskel.

Vi har haft fat i to deltagere på BMK, som hver især laver vigtigt arbejde med børn og unge ude i det danske land.

Gud er så meget mere - Niels Peter om inspirationen fra BMK

Niels Peter er frivillig leder i børnearbejdet Pitstop i 4.-6. klasse i Silkeborg Oasekirke. Sammen med sin hustru står han midt i det levende og til tider udfordrende arbejde med at formidle tro til børn på en måde, der både er ærlig, vedkommende og jordnær. Han deltog i BMK og kom hjem med ny inspiration.

Et af de øjeblikke, der gjorde størst indtryk på mig, var undervisningen med Rachel Turner lørdag formiddag. Hun satte ord på noget, jeg har tænkt over mange gange – at vi som ledere ofte ender med at bruge de samme fem karaktertræk om Gud igen og igen. Men Gud er så meget mere. Når vi tør dele vores egne erfaringer og liv med Gud, giver vi børnene et langt rigere billede af, hvem Gud er, og hvordan troen kan leves ud.

Oplevelsen satte spor. Niels Peter fortæller, at børnene i Pitstop nok vil kunne mærke, at han fremover vil være mere personlig i sin formidling.

Jeg vil i højere grad inddrage mig selv, min tro og mine erfaringer. Mit håb er, at det kan skabe tillid og ærlighed – at børnene mærker, at troen ikke kun er teori, men også liv.

Når han ser tilbage på weekenden, beskriver han BMK med tre ord: Fællesskab, inspiration og kvalitet.

Fællesskab, fordi det var så stærkt at opleve så mange fra forskellige kirker og foreninger samlet om samme vision. Inspiration, fordi undervisningen og workshopsene virkelig gav noget at tage med hjem. Og kvalitet, fordi alt omkring rammerne fungerede: maden, materialerne, programmet – det hele bar præg af professionalisme og omtanke.

For Niels Peter handler BMK ikke kun om faglig udvikling, men også om at mærke, at man ikke står alene.

Det gør en forskel at se, at der er mange andre rundt omkring i landet, der brænder for det samme. Det giver energi, mod og nye idéer til at fortsætte arbejdet med børnene – med kvalitet og nærvær.

En god reminder om det vigtige i de relationer, vi er med til at danne

Nathalie er kirkekoordinationer og leder af børnefællesskaberne i Fyns Valgmenighed og bestyrelsesmedlem i BUO. Hun brænder for at skabe betydningsfulde fællesskaber i kirke, som inkluderer og favner, med Jesus i centrum. Hun kommer hjem med en reminder på hvad der også er vigtigt når man fortæller børn og unge om Jesus – LEG!

Ofte øver vi os en masse i alt det gode med Gud, hvad vi fortæller, hvordan vi fortæller osv. Men her mødte jeg en workshop, som udelukkende handlede om leg. Hvad kan leg, hvorfor leger vi, hvornår er legen god, hvordan støtter vi en god leg, hvad har leg med Gud at gøre, hvordan bruger børn leg? En god reminder om det vigtige i de relationer, vi er med til at danne, og al den glæde, sjov og latter, som Gud har til os alle.

Rachel Turners idéer om børn i tjeneste har også gjort indtryk på Nathalie og hun mener hun kan tage det med hjem til ´Teentjeneste´ som er et tilbud til til teens fra 7.-10. klasse som gerne vil prøve kræfter med frivillighed, ansvar, evner og teamspirit ude i forskellige tjeneste teams under gudstjenester.

Jeg blev opmærksom på at visionen måske blev tabt lidt et sted mellem alle de praktiske detaljer. Så jeg håber den aldersgruppe vil mærke, at jeg kommer inspireret hjem, med et ønske om at sætte fut under visionen igen.

Når Nathalie skal beskrive BMK med tre ord nævner hun: Professionelt, lækkert og BØRN!

Konferencen er flot udført, der er hammer dygtige mennesker som deler deres viden i workshops, maden er god, der er næsten kollegialt fællesskab, og så handler det hele om de børn og unge som vi alle er passionerede for.

Læs mere fra BUO:

Nyheder

Dansk Oase og BUO søger ny sekretariatsleder!

Er du Oasebevægelsens nye sekretariatsleder?

Kan du holde styr på økonomi og sikre en god administration? Vil du lede vores sekretariat på landskontoret i Aarhus? Vil du være nøglespiller i en bevægelse, der arbejder for fornyelse i den danske kirke?

Læs mere »