Hvis spørgsmålene ovenfor kan holde dig vågen om natten, så vil vi opfordre dig til at læse videre. Børne- og UngdomsOase (BUO) søger en ny landsleder med tiltrædelse 1. januar 2022 eller efter nærmere aftale.
BUO har de senere år været inde i en spændende udvikling, og vores nye landsleder skal fortsætte og understøtte udviklingen af BUO, så vi med kreativitet, nysgerrighed og integritet kan sætte tro, værdier og dannelse på dagsordenen hos børn og unge i både kirke og samfund.
I rollen som landsleder vil du stå i forreste række som kultur- og visionsbærer, og du bliver daglig leder for vores engagerede og dygtige medarbejdere, som i samarbejde med en stor gruppe frivillige arbejder for at styrke og inspirere børne- og ungdomsarbejde gennem åndelig fornyelse, udrustning og mission på evangelisk luthersk grundlag. Det gør vi ved at arrangere konferencer, stævner og lejre, ved at udvikle ressourcer til brug i menigheden og i hjemmet og ved at samarbejde med vores lokalforeninger over hele landet.
Vores landsleder indgår i et tæt og tillidsfuldt samarbejde og sparring med den daglige ledelse i Dansk Oase. Vi er ikke på udkig efter en supermand/kvinde, men efter et menneske med modenhed, vision og åndelig visdom. Du er måske uddannet teolog, men du kan også have en helt anden faglig baggrund at byde ind med. Det vigtigste er, at du brænder for at give troen videre – også på nye måder og platforme.
Vi tilbyder:
- en inspirerende hverdag i en dynamisk bevægelse, hvor der er højt til loftet og kort vej til handling.
- en platform for at sætte tro og værdier på dagsordenen blandt børn og unge.
- topmotiverede ansatte og frivillige med en legende tilgang til opgaverne.
- løn efter kvalifikationer.
Vi forventer:
- at du har erfaring med projekt- og personaleledelse.
- at du er en stærk kommunikator både i små og store sammenhænge.
- at du er en naturlig netværker, som hurtigt kan danne meningsfulde relationer med børn, unge og voksne både internt og eksternt.
- at du har erfaring med kirkeligt børne- og ungdomsarbejde og er nysgerrig på ungdomskulturens muligheder og udfordringer.
Det er en selvfølge, at du kan identificere dig med vores formål, værdigrundlag og det store bagland, som udgøres af sognekirker, fri- og valgmenigheder i Danmark. Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan kontakte formanden for BUOs bestyrelse Jane Baumgartner tlf 30680361 eller nuværende landsleder Anika Follmann tlf 22132990 for yderligere informationer. Ansøgning med CV og relevante referencer sendes til: formand@buo.dk senest den 6. november kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 45.