Byd velkommen til BUos børneambassadør
Gode nyheder på BUO-skibet! Den 1. september gik Mie Nygaard Fris ombord som vores nye Børneambassadør ⛵️
Hvem er Mie?
Mie er en af BUOs stærke sporledere, som sammen med Heidi Svendsen står for BørneOase. De seneste år har hun også brugt en masse krudt på JuniorZonen og BørneVærkstedet, som er spor, der favner dem, der ikke trives i større sammenhænge. Og netop arbejdet med at favne flere forskellige behov er kernen i Mies nye stilling som Børneambassadør!
Hvad er en Børneambassadør?
Som Børneambassadør i BUO skal Mie fortsat være med til at lave BørneOase, som hun plejer. Hun skal samtidig være med til at præge vores tilbud, så der bliver plads til alle børn – og hun kommer til at have stort fokus på, hvordan vi kan favne børn med neurodiversitet. Det ord lader vi lige Mie forklare:
’’Neurodivergent betyder, at hjernen er anderledes – altså at hjernen divergerer fra det typiske. Betegnelsen rummer på den måde både børn, som kan opleve udfordringer i forbindelse med en eller flere diagnoser, men også børn, som kan opleve at have et andet behov end det, der typisk bliver udbudt. De børn skal vide, at de er elsket af Gud!”
Hvad skal Mie så lave?
Mie træder ind i en projektstilling på deltid, da hun samtidig skal passe sit sygeplejefag på Hammel Korttidsafsnit. En del af tiden skal hun bruge på at arbejde videre med BørneVærkstedet og JuniorZonen til SommerOase 2025, men hun skal også blive klogere på de generelle erfaringer, man har gjort sig med neurodivergens i kirkelandskabet. Målet er at udvikle børnekirkemateriale til de lokale menigheder og foreninger i Oasebevægelsen, der kan støtte menighederne i at favne bredere. Som Mie selv siger: ”I BørneVærkstedet og JuniorZonen går vi ikke op i hvad børn ’har’, men hvem de er. Det er vigtigt for mig, at alle børn ved, at de er skabt i Guds billede og er elsket.’’
Bag om Mie
Mie bor i Aarhus med hendes mand, Frederik, og sammen kommer de i Aarhus Valgmenighed. Hun er uddannet sygeplejerske og brænder for pleje, diakoni og omsorg, særligt på børneområdet.
Mie er vokset op i Kolding og har altid været en del af Oase – som barn i Hjarup folkekirke og Kolding valgmenighed. Hun og hendes familie har derfor også altid engageret sig i SommerOase, hvor hun har været frivillig på BørneOase, Between og senest særligt engageret i JuniorZonen, som startede i 2016.
Velkommen ombord!
Landsleder Arne siger om ansættelsen af Mie: ‘‘Det, som Mie kan, er ikke nødvendigvis at komme med en masse forkromede svar – men begynde samtalerne i menighederne, så vi selv kan indrette os efter den virkelighed, at alle børn og unge har forskellige behov. Der er brug for den diversitet og samtale i kirkerne.’’
Vi i BUO glæder os over, at Mie vil fortsætte samarbejdet i de allerede etablerede netværk, der er rundt om i kirkerne, så vi alle kan blive klogere på, hvordan vi kan være kirke for alle børn.
Læs mere fra BUO:
Er du Børne- og UngdomsOases nye landsleder?
I Børne- og UngdomsOase (BUO) ønsker vi fællesskaber, hvor børn og unge kan erfare, at Gud og mennesker vil dem godt.
Simon skal til Seoul
Simon skal til Lausanne Om få timer letter et fly, som skal tage ca. et døgns tid om at ankomme til den Sydkoreanske hovedstad, Seoul.
KonfiOase sæsonen er skudt i gang!
KonfiOase sæson 24/25 er skudt i gang! Med store forventningsfulde øjne, en snært af nervøsitet og med mod i stemmen, fik de sagt farvel til
Landsleder stopper i Børne- og UngdomsOase
Vores landsleder Arne stopper med udgangen af oktober, da han har fået tilbudt et job som projektleder i Borgfonden og Samfonden.