Er du oasebevægelsens nye sekretariatsleder?
Er du Oasebevægelsens nye sekretariatsleder?
Kan du holde styr på økonomi og sikre en god administration? Vil du lede vores sekretariat på landskontoret i Aarhus? Vil du være nøglespiller i en bevægelse, der arbejder for fornyelse i den danske kirke?
Vi søger en sekretariatsleder, der kan eksekvere, organisere og varetage ledelsen af DanskOases og Børne- og UngdomsOases (BUO) fælles sekretariat.
I tæt samspil med DanskOases generalsekretær og BUOs landsleder indgår du i den daglige ledelse med særligt ansvar for driften af økonomi og administration. Mens generalsekretæren og landslederen jævnligt rejser rundt i landet og møder lokale menigheder og samarbejdspartnere, er det dig der samler trådene på landskontoret i Aarhus, sådan at sekretariatet understøtter netværket og bevægelsen.