Undersøgelse
I efteråret 2018 interviewede Familielaboratoriet 42 kristne forældre for at undersøge, hvilke behov og udfordringer de oplever i opgaven med at give troen videre til deres børn. Ønsket med undersøgelsen er, at den skal kvalificere de ressourcer, der udvikles i Familielaboratoriet, så de er aktuelle og brugbare for den enkelte familie.
På den længere bane ønsker vi, at Familielaboratoriet bliver et sted, hvor forældre både i og udenfor kirken kan søge vejledning og inspiration til familielivet. Her vil Familielaboratoriet både tilbyde ressoucer til familie, klubber, menigheder og kirker og samtidig yde rådgivning om Tro i Familien.
Undersøgelsen har blandt andet resulteret i en artikel om nådefulde familiefællesskaber. Artiklen er målrettet forældre og handler om det til tider hårde familieliv. For det er hårdt at passe fuldtidsarbejde, handle ind, gøre rent, opdrage 2 børn og samtidig have et liv i sin fritid – for der er ikke nogen fritid. Læs artiklen herunder, for at vide, du ikke er alene.
Læs forældreartiklen her.
Hvis du vil vide mere om de fund, der blev gjort i Familielaboratoriets undersøgelse ”Tro i familien” kan du læse en længere baggrundsartikel her. Her stiller vi flere af problemstillingerne op, som de kristne børnefamilier står i. Måske du selv kan genkende flere af dem?
Vi ønsker at bruge denne artikel i forbindelse med forældres viderebringelse af troen til deres børn. Her vil vi styrke samarbejdet mellem kirker, menigheder og forældre, så kirker får et indblik i problemstillingerne og kan tage udgangspunkt i dem.
Hent baggrundsartiklen “Tro i familien” som PDF her.