Nye datoer for KonfiOase
Datoerne er nu:
⭐️ Første lejr: 27.-29. november 2026
⭐️ Anden lejr: 15.-17. januar 2027
⭐️ Tredje lejr: 12.-14. marts 2027
Hvorfor nye datoer?
Vi oplevede, at lejren i august blev præget af, at konfirmanderne ikke havde nået at samles på konfirmandholdene forinden. Det gjorde det mere grænseoverskridende at deltage, end hvis de havde haft mulighed for at mødes et par gange forinden. Derudover lå lejren meget tæt på skolestart, hvilket gjorde august til en hektisk måned for nogle deltagere.
Enkelte gange har vi også oplevet, at nogle har misset den første lejr, fordi de ikke var opmærksomme på, at den lå lige efter sommerferien, og derfor ikke nåede at forholde sig til det, før løbet var kørt.
Ved at flytte den første lejr til november håber vi altså, at flere kan komme med, og at det bliver en kæmpe fest, fordi konfirmanderne er kommet forbi skolestart og har lært hinanden lidt at kende.
Måske kommer vi til at savne en lejr, hvor vejret er en smule varmere – men omvendt kan lejrene også blive tre fantastiske lysglimt i de koldere måneder, hvor mange har brug for et boost.
Et mere kompakt forløb
Med den nye model ligger de tre lejre tættere sammen. Det betyder, at det bliver nemmere at skabe et sammenhængende forløb, hvor de forskellige inputs bygger oven på hinanden. Det er nemmere, når forrige lejr og dets budskaber ikke ligger mange måneder tilbage. Vores håb er også, at der opstår nye venskaber og et stærk fællesskab på tværs af konfirmandgrupper, fordi de mødes i et mere kompakt forløb.
Har du spørgsmål?
Du må altid række ud til KonfiOases leder, Clemens Dommert, hvis du har spørgsmål til ændringerne.
Ellers glæder vi os bare til at have tre fantastiske lejre med jeres konfirmander!
Læs mere fra BUO:

Plads til alle i børnekirken
Kolding Valgmenighed (KOVA) inviterede i denne måned Dorte Linde forbi til en fokus-aften, hvor hun delte værktøjer til at rumme børn med særlige behov i børnekirken.

Tag med til Sydafrika og oplev iThemba i virkeligheden
Nu er der igen mulighed for at tilmelde sig inspirationstur til iThemba Projects i Sydafrika for BUOs medlemmer.

Er du Børne- og UngdomsOases nye SoMe-haj?
Vi har et brændende ønske om at udbrede budskabet om vores organisation og møde unge i øjenhøjde der, hvor de er – det gælder også de sociale medier. Det er her, du kommer ind i billedet!

Mød BUOs nye bestyrelse
Den 13. juli holdt BUO den årlige generalforsamlig. I år bød på den stor deltagelse, nye vedtægter og en workshop om ny strategi.