Marcus er en af ungdommens vigtige stemmer
Dansk Ungdoms Fællesråd har kørt en kampagne, hvor de søger EU eller FN-delegater, og én af kampagneansigterne er et kendt ansigt, nemlig Marcus Taulborg som til dagligt læser teologi og arbejder som international koordinator i Israelsmissionens Unge, også kendt som iunge. BUO har talt med ham om hans oplevelse.
Hvordan startede din rejse som ungdomsdelegat i DUF?
”Jeg fik igennem mit daværende arbejde indblik i DUF og så landede der en mail i min indbakke om, at man kunne blive FN-delegeret. Jeg blev indstillet til det og brugte virkelig lang tid på at skrive ansøgningen. Til gengæld bliver man kun bedømt på ens profil, altså hvad det er man skriver i den ansøgning, man skal ikke til nogen samtaler eller noget.”
At blive FN- eller EU-delegat kan lyde meget fornemt, men ifølge Marcus kan enhver ung, der har passion for den verden, de befinder sig i, engagere sig. Selv blev han berørt efter at have været volontør i Etiopien:
”Da jeg ansøgte om at blive FN-delegat vidste jeg ingenting om, hvor meget det krævede eller hvor længe det varede, hvordan og hvorledes. Jeg synes bare, at det var enormt fedt at have muligheden for at præge og være med til de her FN-konferencer. Min egen drivkraft var, at jeg selv havde været i Etiopien og havde boet der og havde oplevet hvordan klimaforandringerne havde påvirket lokalbefolkningen, så de var blevet tvunget væk fra deres hjem. Jeg forstod pludselig hvad klimaforandringerne var, og hvad det betød for befolkningen – og den uretfærdighed det gav.”
Hvad er en ungdomsdelegat overhovedet?
Og hvad laver en ungdomsdelegat? Det pudsige navn forklarer, at man er delegeret, altså udvalgt til at skulle repræsentere en specifik gruppe. En ungdomsdelegat i DUF er derfor repræsentant for unge mennesker i Danmark:
”Det er ikke dine egne holdninger, du kommer ind med – du skal repræsentere hele den danske ungdom og det gør du igennem det mandat, du har fra DUF, og det, du er ude at indsamle information omkring. Som delegeret er du også ude på nogle danmarksturnéer – 2 gange om året, hvor man er ude at høre hvad de unge mener om et specifikt emne. Man kan også vælge at lave ungehøringer; jeg har været med til at invitere 150 unge ind på Christiansborg og så havde vi en samtale omkring, hvad man skal mene omkring nogle forskellige emner. Og så vil det, der kommer ud af den høring blive taget med videre.”
Hvad er processen i at blive ungdomsdelegat?
Du kan enten søge om at blive ungdomsdelegat i EU eller i FN. Der er desuden 4 temaer/områder man kan søge indenfor:
- Faglærte uddannelser og jobskabelse,
- Ligestilling og seksuel sundhed og rettigheder,
- Demokrati og partnerskaber,
- Klima og miljø
Marcus sad på klima og miljø, og han beskriver arbejdet i FN-delegatet som mere krævende end EU-delegatet:
”EU-delegatet giver nogle andre beføjelser og er ikke lige så tidskrævende og med lige så mange rejser. Særligt nu hvor man har en europaminister og Danmark har EU-formandsskabet i 2025 tror jeg virkelig at det bliver fedt. Til gengæld får man lov til at komme verden rundt som FN-delegeret.”
Bliver man introduceret til sit område eller har man mulighed for at præge det?
”Man har en FN- eller EU-makker, som man bliver oplært af, og den person har siddet der et år før dig. Så man står ikke alene. Men du må helt selv bestemme hvad du vil beskæftige dig med. Jeg valgte for eksempel på klima og miljø, at vi skulle have en makkerordning med ministeriet, så i stedet for at man tog rundt til en masse sideevents og kun talte, så ville vi også gerne prøve at sidde med til forhandlingerne. Jeg indførte, at vi skulle sidde med til forhandlinger og sidde klos op ad en forhandler, som sad og forhandlede på Danmarks og europæisk vegne, på et område som vi selv synes var spændende.
Jeg sad på det område der hed loss and damage – tab og skade i forbindelse med klimaforandringer for lokalbefolkninger, fordi det var noget, der mindede mig om hvad jeg havde oplevet i Etiopien. Så var der en forhandler der sagde, at jeg gerne måtte sidde med. Han sad i udenrigsministeriet. På den måde kommer man helt tæt på i det samarbejde og sidder og får indsigt i det, der reelt bliver forhandlet om.”
Bliver man taget i hånden i forhold til at være ung og ny?
”Ja, det synes jeg. Man har fællesmøder i København en gang om måneden, og DUF betaler alt rejseaktivitet og klæder dig godt på. Ministerierne ved også godt, hvad ungdomsdelegater er, og hvad man skal. Selvfølgelig kræver det, at det ikke er nogle helt nye embedsfolk, men ofte så ved de hvem man er og hvad vores mandat er.”
Kan du ændre verden som ungdomsdelegat?
Som FN-delegat har Marcus bl.a. været på +50 konferencen i Stockholm, hvor han fik lov til at tale på FNs talerstol på vegne af Danmark og fik miljøminister – Lea Vermelinds taletid. Oplevelser som disse har ændret kursen for ham:
”Det er absolut det største jeg har gjort, synes jeg, man får så meget ud af det. Jeg har fået enormt stor respekt for embedsværket. Verden bliver ikke reddet af politikere, men af folk i grå og kedelige jakkesæt, der arbejder meget. Man finder ud af, at der er rigtig meget proces, så man skal ikke komme og tro, at man som ungdomsdelegat kan ændre alt. Jeg kom og tænkte at jeg kunne påvirke på alle mulige områder, og den gejst synes jeg stadigvæk er sund at have som ung. Man må bare ikke blive slået ud, når man ikke kan ændre alt.”
Hvordan navigerer du i det som kristen?
Marcus synes godt man kan forene den kristne tro med politisk engagement, men hvis man ser det som en missionsmark, så har man misforstået værdien i det.
”Jeg ville være kritisk overfor at sætte troen op parallelt med politik. Jeg synes jo du deltager som et politisk menneske og det, du tager med dig ind er jo alt hvad du har fra din kirkelige baggrund, men du skal ikke missionere her, og du kommer ikke som en kirkelig repræsentant.
Alt det ophæves – for du er en repræsentant for den danske ungdom, når du er afsted. Men jeg har fået lov til at tale om håb rigtig meget og er blevet spurgt meget til, hvordan man ikke mister det i klimakrisen. Der har jeg da haft en kristen og en teologisk forståelse ind i det og jeg har aldrig oplevet at tale så meget om tro, som jeg har på de her FN-møder.”
Hvorfor skal man blive ungdomsdelegat?
”Fordi man har en forpligtelse på at arbejde for en bedre verden som kristen. (red. teolog, Dietrich) Bonhoeffer siger, at selv hvis verden går under i morgen, skal man stadig arbejde på at gøre verden bedre den dag i dag. Det tror jeg er mit udgangspunkt. At arbejde for retfærdighed og fred. Det synes jeg ligger som en dyd i den teologiske baggrund, jeg har.”
Skal du være FN- eller EU-delegeret på vegne af BUO?
Tilmeldingsfristen for i år er 5. november, men er du under 30 år og synes det kunne være spændende at engagere dig i EU eller FN? Så vil vi gerne hjælpe dig igang allerede nu.
Har du spørgsmål til eller ønsker at indstilles på vegne af BUO, så kontakt foreningskonsulent på beatrice@buo.dk – vi hjælper dig gerne i ansøgningsprocessen.
Læs mere fra BUO:
Byggesten til demokratisk selvtillid
“Et frit samfund er et samfund, der forventer, at mennesker er myndige.”
Sådan skriver Ingrid Ank og Daniel Toft Jakobsen i bogen At være demokrat er ikke at være bange. Den pointe er brugbar, når det kommer til at fremme demokratisk selvtillid hos unge mennesker.
Uden pinsen bliver evangeliet halvt
Et helt evangelium må omfatte både påsken og pinsen, for det er én fortælling i to afsnit. Som med så meget andet i kristendommen kan vi også med pinsen og Helligånden få hjælp af den bibelske jødedom, for også pinsen har jødiske rødder. Og uden pinsen og Helligånden er evangeliet kun halvt.
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.