Bed med hele familien
Det kan være uhåndgribeligt for børn, alt det med at bede. Hvem beder vi præcist til, hvorfor beder vi og hvem beder vi for? Vi ønsker at hjælpe til, at gøre det nemmere for børn at forstå bønnen. Derfor har vi fundet denne bedestribe, som kan hjælpe børn til at forholde sig til, hvem I beder for. Her har vi kombineret en kreativ aktivitet med bøn i familien.
Find et stykke papir og fold det som vist på billede 1. Her kan I folde sider efter antal personer, I vil bede for. Husk at “hænderne” på papiret skal være lidt brede, så de ikke går fra hinanden.
Mens I hygger jer med papir og saks, kan I snakke sammen om, hvem I gerne vil bede for. Når I har klippet hele jeres bedestribe ud, kan I skrive navn på de enkelte “mennesker” på papiret. Tegn også gerne ansigt og mal tøj på dem sammen med børnene. Peg gerne på de enkelte personer når I beder for dem, så børnene nemmere forstår, når I beder for familiemedlemmer og venner.