Hindbærsnittefigurer

Lav hyggelige hindbærsnittefigurer sammen i familien og pynt den klassiske hindbærsnitte med flotte farver og former.

Ressourcer

Hindbærsnittefigurer

Alle kender vel den klassiske hindbærsnitte, men hvorfor ikke gøre den mere festlig og personlig? Vi har her fundet en opskrift på lækre hindbærsnitter, som hele familien kan pynte med glasur i forskellige farver. Glæd familie og venner  med en invitation til hjemmelavede hindbærsnittefigurer, når I hiver dem ud af ovnen. 

 

Opskrift på hindbærsnittefigurer

Ca. 20 stk.

 

Ingredienser

1 tsk. vanillesukker
70 g. flormelis
150 g. stuetempereret smør
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/2 dl. vand

Fyld:
Ca. 200 g. hindbærmarmelade

Pynt:
Glasur (Ca. 200 g. flormelis, lidt vand og konditorfarve)
Krymmel eller sukkerpynt

 

Sådan gør du

Ælt vanillesukker, flormelis, smør, hvedemel og bagepulver sammen.
Kom til sidst vandet i og ælt dejen smidig og glat.
Stil dejen i køleskabet i 1/2 time.

Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm. tyk.
TIP: Hvis dejen klistrer, kan du bruge bagepapir som underlag, når du ruller den ud.
Udstik figurer af dejen – husk du skal bruge 2 ens figurer pr. hindbærsnitte. Hvis I ikke har figur udstikkere, kan I selv skære forskellige figurer.

Læg de udstukne figurer på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8 min. ved 190 grader.
De færdigbagte bunde må gerne virke lidt halvbagte.

Læg figurerne to og to, mens de stadig er varme og kom ca. 1 tsk. marmelade på den ene.
Saml hindbærsnitterne.

Bland flormelis, vand og konditorfarve. Bland gerne flere farver, så du kan lave fine mønstre.

Hindbærsnittefigurer
Hindbærsnittefigurer
IMG_1908

TIP: Hvis du ikke har en dekorationssprøjte, kan du klippe et lille hul i bunden af en frysepose.
Når kagerne er dekoreret med glasur, pyntes de med krymmel eller sukkerpynt, inden glasuren tørrer.

Nyd hindbærsnittefigurerne sammen med dem du holder af.

Find flere efterårsfiduser her: