JULEVENDESPILLET
For mange familier er juleferiens kalender ofte fyldt. Her skal der besøges familie, planlægges juleaften og nytårsaften, afholdes julefrokoster og julehyggen bliver desværre nogle gange glemt i travlheden. Det kan være svært at finde ro, specielt når man gerne vil nå alle aktiviteter i julen.
Hvad med at samle familien til et hyggeligt spil rundt om bordet, hvor travlheden lægges på hylden og julehyggen findes frem? Prøv BUO’s julevendespil, hvor I samtidig kan få en snak om julen og alt, hvad den indebærer ud fra de forskellige brikker. Alle brikker bærer præg af julen og for de små i familien kan nogle brikker kræve en mindre forklaring.
Print vendespillet, klip brikkerne ud, find pebernødderne frem og saml familien rundt om bordet. Her kan alle i familien være med – store som små.