Grib julen med aktiviteter, bagning, julesange, julekalender og andre hyggelige aktiviteter. Mange af jer har sandsynligvis hyggelige juletraditioner i jeres familie – måske I pynter træet sammen, laver konfekt, klipper julepynt eller lignende. Måske det er tid til at finde på nye juletraditioner i jeres familie. I så fald har vi flere bud på hyggelige traditioner, familien kan samles om i julen.
Vi har herunder samlet forskellige hyggelige juleaktiviteter og kreative lege, som hele familien kan samles om i julen. Sæt julemusik på højtaleren, find pebernødder frem og brug de mørke eftermiddagstimer sammen med familien.
De fleste ved nok godt, vi fejrer Jesu fødsel i julen. Men hvad betyder julen præcist for os i dag, og hvordan er julen blevet fejret de sidste 2000 år? I vikingetiden fejrede vikingerne “jól”, hvilket minder om den fejring af julen, vi har i dag. De fejrede dog bare, at det nye år var på vej og senere, da kristendommen kom til Danmark, blev det slået sammen med den kristne jul, vi kender i dag.
Julen har en meget længere og traditionsrig historie end beskrevet ovenfor, og du kan læse meget mere om julens historie i artiklen nedenfor. Her kan du både læse, hvordan julen er blevet fejret i Norden og i resten af Europa.
Grib julen – og go’ fornøjelse!