Søg
Close this search box.

Grib nytåret

Fælles for de fleste nytårsfejringer i Danmark er, at Dronningens nytårstale ruller over skærmen kl. 18 efterfulgt af tonerne til salmen: ”Vær velkommen, Herrens år”. Salmen er en invitation fra mennesket til Gud om at træde ind i det nye år sammen med os.

Nytåret er både årets første og sidste fest. Nytårsaften fejrer vi overgangen fra året, der gik til året, der kommer. I de fleste kulturer er en overgang noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift eller fra et gammelt til et nyt år. Når vi markerer livets overgange, skaber vi samtidig en mulighed for at standse op og reflektere over dét, der gik forud og dét, der ligger foran. Nytåret kan bruges som en anledning til at standse op og reflektere over året der gik og over, hvordan det nye år skal se ud. Nogle laver deciderede nytårsforsæt, andre bruger anledningen til statussamtaler i familien og atter andre foretrækker den stille eftertanke med sig selv.

Kernen i det indhold, vi har samlet her, er nytåret som en anledning til at standse op og gøre status. Fejre og takke for de værdifulde ting i året der gik og indtræde med positive forventninger i et nyt år.

Grib nytåret – og go’ fornøjelse!

Aktikler

Aktiviteter