Lav jeres eget vulkaneksperiment enten på stranden, hjemme i haven eller endda indenfor, hvis det regner udenfor.
Vulkaneksperiment
Har I altid haft lyst til at se en vulkan i udbrud? Nu kan I selv prøve at lave jeres eget vulkaneksperiment. Flere af redskaberne er nogle, man ofte har liggende i forvejen, og derfor kræver dette vulkaneksperiment ikke særlig meget. Saml hele familien om jeres vulkan og se den gå i udbrud i forskellige farver.
Det skal du bruge:
Små glasvaser
Balje eller større skål, hvis du laver det indenfor
Eddike
Frugtfarve
Bagepulver
1. Fyld en lille glasvase ca. 1/3 med bagepulver.
2. Bland eddike og frugtfarve i en skål
3. Hæld blandingen i vasen med bagepulver og vupti! Så har du dit eget lille vulkanudbrud.
4. Sæt evt. glasvasen ned øverst i en bunke sand (inden du hælder væsken i). Så ligner det en ægte vulkan.