Bagagebøn i kufferten
Bønnen er god til at synliggøre for os selv, hvad vi bærer på af tunge ting i vores liv. Ting som Gud gerne vil tage hånd om og være sammen med os i.
Det kan være svært at lægge sine problemer over til Gud. Men vi må stole på Ham og have tillid til, at Han finder en løsning til os. Igennem denne bagagebøn, kan vi lægge alle vores tunge ting over til Gud og stole på, at Han griber dem.
Den kan både bruges som forbøn, hvor I beder for dem, der er ensomme, de syge osv., men brug den også til at bede sammen i familien for jeres egne udfordringer. Det, I selv synes, kan være tungt at bære.
Vi har lavet en række kufferter til jer med forskellige bedeemner i. Disse emner kan være tungere for nogle end andre, men kan være frigivende at lægge over i Guds hænder igennem bøn
Print kufferterne med forskellig tung bagage ud og hæng dem op med hæftemasse. I kan også laminere dem og lægge dem på gulvet, så man kan stå på en kuffert og bede for det, der står på den. Vil I selv udfylde med tekst, er der også en tom kuffert, I kan skrive i.