Søg
Close this search box.

Oasehøjskolen arrangerer festival

Sindrig - et mødested for kultur, musik, mad og livesamtaler. Sindrig er et ambitiøst event, man ikke vil gå glip af, hvis man er et nysgerrigt, ungt voksent menneske.

SINDRIG ’22

SINDRIG er en festival over to dage, der kombinerer kultur, mad, musik og talks i Oasehøjskolens magiske omgivelser ved Kjellerup den 20. – 21. maj 2022. Hovednavnene på Stor Scene er Hymns from Nineveh SOLO og Tundra.

På upcoming scene kan du blandt andet opleve Downtown July, Lava, Holm Paakjær og mange andre fede navne. På talks scenen kan du blive klogere af at høre Nikolaj K. Andersen fortælle, hvad meningen med livet er, af psykolog og skamforsker Krista Bojesen – og mange andre inspirerende navne.

Vores kulturspor byder på et sandt overflødighedshorn af workshops og aktiviteter. Korworkshop med Tundra, strikkecafé, liggejazz, street art, træklatring og meget, meget mere. Man skal være der, det skal opleves. Vi glæder os til at se dig på Sindrig ’22! 

Har du spørgsmål til Sindrig, er du velkommen til at stille dem til Sindrig koordinator og højskolelærer Peter på peter@oasehojskolen.dk. 

Arrangører: Oasehøjskolen og YfC. 

Kort sagt Sindrig er… 

… et mødested for kultur, musik, mad og livesamtaler. 

… til sindet, kroppen og sjælen. 

… en åben kristen festival, hvor du kan møde andre unge voksne. 

… et samlingssted for danske kristne bands – både de mere etablerede – og upcoming. 

… et spændende sammensat festivalprogram over to dage med koncerter, talks, madboder og workshops. 

… i perfekte rammer, ved smukke, stemningsfulde og historiske Oustruplund. 

Tid: 20. maj 15.00 – 21. maj 22.00

Sted: Oasehøjskolen, Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup

Info: Oasehøjskolens Facebook side her