Studiemateriale

I BUO ønsker vi at inspirere og bidrage til et liv med Jesus, uanset hvilken alder man har eller hvilken livssituation, man står i. Derfor har vi også ad flere omgange været med til at skabe studiemateriale, som kan bruges i forskellige sammenhænge.

Det er bare en fase

Ni børne- og ungdomsorganisationer er gået sammen om at oversætte “Det er bare en fase – gå ikke glip af den” til dansk. En ressource til forældre og kirkeledere om barnets psykologiske og åndelige udvikling.

Materialet består af fem foldere, som hver beskriver en livsfase fra barn til ung voksen – pædagogisk, psykologisk og åndeligt.

I hver fase beskrives forældrenes og kirkens betydning for barnet og den unges trosvandring samt vigtigheden i, at kirke og hjem samarbejder herom.  Som forælder får du indsigt i de behov og indsatser, som er aktuelle ift. netop dit barns livsfase.

Som kirkeleder får du et strategisk værktøj til at planlægge kirkens aktiviteter for de forskellige aldersgrupper og hjælp til at støtte forældre til børn i forskellige aldre i opgaven med at give troen videre i hjemmet.

Mit liv og mit hus

Mit liv og mit hus er et studiehæfte for forældre med fire oplæg til samtale, sang og liv. Det kan bruges derhjemme til dialog eller i cellegruppe eller bibelkreds og består af et studiehæfte med fire oplæg til samtale. De fire oplæg er skrevet af Arvid Asmussen med afsæt i sangen “Må mit liv og mit hus altid tjene dig”, som du også finder noder til i hæftet.

Desuden kan du også købe en plakat med bibelverset “Jeg og mit hus vil tjene Herren” (Josvas bog 24,15). 

Tro i familien

I efteråret 2018 interviewede Familielaboratoriet 42 kristne forældre for at undersøge, hvilke behov og udfordringer de oplever i opgaven med at give troen videre til deres børn. 

Vi ønsker at bruge denne artikel i forbindelse med forældres viderebringelse af troen til deres børn. Her vil vi styrke samarbejdet mellem kirker, menigheder og forældre, så kirker får et indblik i problemstillingerne og kan tage udgangspunkt i dem.

Børn i pluralisme

Projektet “Børn i Pluralisme” blev søsat i slutningen af 2016, og det havde til formål at hjælpe forældre med at støtte og inspirere deres børn og unge til at leve i et pluralistisk-sekulært samfund. 

Udover projektet blev der lavet en artikelserie på syv artikler, som kan bruges som inspiration for præster, ledere af børnekirker og -klubber og forældre.