Shop genbrugstøj på SommerOase 2023

Vi går all in på popup genbrug i uge 29, hvor Oasetorvet bliver det nye hotspot for genbrugsguld.

Her kan du gå på genbrugsjagt

Oasetorvet er allerede et samlingssted for hygge, mad og friluftskoncerter. Men mellem madboder, borde og bænke kan du også shoppe genbrug. Traditionen tro åbner Mission Afrika deres store popup genbrugstelt på SommerOase i uge 29. 

Men i år har storebror taget lillesøster med. Ved siden af genbrugsteltet triller en lille shop på hjul ind.

Shop på hjul er så klar

Rebekka Balle, Clara Sode og Sine Futtrup står bag den rullende genbrugsbutik, som de sidste par år har kørt rundt i sommerlandet og solgt genbrug og upcycling til unge mennesker på lejre og loppemarkeder. 

De elsker at spotte oversete skatte og fylde campingvognen op med tøj og ting, som fortjener en ny ejer. De har en ekstra stor kærlighed til unikke upcyclede stofprodukter, som de også selv producerer og sælger.

Find det du mangler i det store genbrugstelt

Det store genbrugstelt bliver løbende fyldt op med nye genbrugsvarer, så det kan godt betale sig, at tage et par ture i teltet i løbet af ugen, for at lede efter genbrugsguld.

Du kan supplere sommergarderoben op i løbet af ugen. Du kan også finde spil, tæpper og andre hyggelige ting, man kan få brug for, når man er på camping. Knækker campingstolen eller går der hul i luftmadrassen, så smut ned i genbrugsteltet og se, om de har noget, du kan bruge.

Hvad går pengene til?

Det er Mission Afrika Genbrug der står for genbrugsbutikkerne på SommerOase. Pengene fra salget går derfor til Mission Afrikas hjælpeprojekter i Afrika, som fx børnehjemmet “Pearls of the streets” i Cameroun, som giver gadedrenge et hjem.

Læs mere fra BUO:

Nyheder

BUO søger en ungdomskonsulent

I Børne- og UngdomsOase skaber vi rammer, så børn og unge kan erfare, at Gud og mennesker vil dem det godt. Vil du være medspiller i den vision? Og vil du være med til at udvikle BUOs arbejde på KonfiOase og UngeOase?

Læs mere »
KonfiOase BUO
Nyheder

KonfiOase 23/24 sluttede af med et brag

I weekenden blev sæsonens sidste KonfiOaselejr afholdt. Det har været et hold, hvor venskaber har blomstret, konfirmanderne har haft det sjovt og undervisningerne har været i top.

Læs mere »