Tal med dine børn om døden: Et par gode råd
Mange forældre fumler eller kommer med hurtige løsninger, når deres børn spørger ind til svære ting som døden. Det kan virke som et alt for tungt emne for et lille barn. Men faktisk er det helt naturligt, at barnet spørger – og det skal gribes med ro og nysgerrighed.
Dorte forsker på Syddansk Universitet i børn og unges eksistentielle tanker, og så arbejder hun med børn, der skal miste en forælder, på palliativ afdeling på Nordsjællands Hospital. Så hun ved lidt om, hvordan børn forholder sig til døden, når den kommer tæt på. Her deler hun nogle konkrete råd til dig, der gerne vil blive bedre til at tale om døden med dit barn.
OBS: Børns forståelse er døden er meget afhængig af deres alder. Landsforeningen Liv og Død har lavet en guide til de forskellige alderstrins forståelse og abstraktionsniveau af døden. Hav gerne dette i mente, når du skal tilpasse Dortes råd til dit barn.
Råd 1: Husk, at døden er relationel
”Vi voksne kan have tendens til at tænke, at døden er noget farligt vi skal undgå at tale om. Bum, så er man i himlen, og så er den ikke længere. Men vi skal lære at tænke døden som noget relationelt, for sådan tænker børn. De er ikke altid interesseret i, hvor man lige havner, men hvordan deres relation til den afdøde er nu. De kan finde på at spørge, om farfar stadig er min farfar, selvom han er borte? Eller om man stadig kan snakke til mor, selvom hun er i skyerne?
Det er vigtigt at anerkende barnets videre relation til den afdøde – og det leder videre til næste råd:”
Råd 2: Plej relationen til den afdøde sammen med barnet
”Vi skal først og fremmest anerkende, at den fysiske krop er væk, og at barnet ikke kan se den afdøde længere. Men vi kan tale med barnet om, at der bliver ved med at være en åndelig eller psykologisk relation. Den afdøde lever videre i os gennem anekdoter, minder, arvestykker, eller måske endda fysiske træk i hinanden. Det er vigtigt at give barnet plads til at snakke om den, de har mistet, og ikke fx lave en regel om, at man ikke må sidde i bedstefars stol i hjørnet. Lav i stedet den stol til et sted, hvor man kan gå hen og snakke med bedstefar, hvis man savner ham. Lad barnet se på billeder af afdøde, og tag dem med på kirkegården.
Det værste, vi kan gøre, er at undgå at snakke om personen. For så bliver barnet alene i sin sorg”.
Råd 3: Lad børn lege med døden
”Børn kan godt have behov for at tale om døden, selvom de ikke aktuelt har mistet. Børn har brug for at lege med døden for at forstå den – hvis man ser efter, er der ofte krig, død og kaos med i børns lege. Og det skal vi voksne give plads til. Det er en stor del af at vokse op at blive et menneske, at vi forstår, at livet er begrænset, og at vi alle skal herfra. Det er stort, abstrakt og uforståeligt – og børn prøver at forstå det gennem legen.”
Råd 4: Lad barnet lede an, og lyt, til du har fået ændret dit perspektiv
”Hvis du taler med dit barn om døden, så lad barnet lede an. Du går glip af en meget spændende samtale, hvis du udelukkende spørger dem om døden for at forklare dem, hvordan du selv mener, at det hele hænger sammen. Lyt til barnet, indtil du bliver berørt, eller du bliver ændret af dit barns perspektiv. Hvis du ikke forandres, så har du ikke lyttet længe nok. For børn er faktisk rigtig gode til at snakke om døden, hvis de ikke har lært berøringsangsten endnu. De kan fx sagtens snakke om, hvordan det mon er at ligge i en kiste.”
Råd 5: Accepter, at du ikke har alle svar
”Det fede ved at tale om døden er, at ingen af os helt ved, hvad der sker efter døden. I princippet er barnets bud lige så godt som dit. Hvem siger, at det ikke er Lalandia hver dag i himlen, eller at der er fyldt med monstertrucks?
Nogle forældre synes, de skal have et svar klar til alt, men det er faktisk helt ok at sige til barnet, at det ved man ikke, eller at man også selv synes, det er lidt svært at forstå. Det får barnet langt mere ud af, end at få serveret én sandhed og en lukket samtale.”
Råd 6: Lad det blive en naturlig del af samtalen hele året
”Døden er noget, børn tænker på løbende. Du behøver ikke sætte en masse i værk for at starte samtalen. Der er særlig mulighed for at tale om det til allehelgen, når man læser de afdødes navne op i kirken, men ellers er det bedste råd faktisk: Grib chancen, når barnet selv bringer døden på banen.
Sæt tid af, hvis det har mange spørgsmål.
Få kontrol over din egen reaktion, så du ikke kommer til at afvise snakken eller skabe blufærdighed omkring døden.
Husk, at dit barn godt kan rumme store og svære snakke, men lad det selv bestemme, hvornår samtalen er slut. Det skal nok komme tilbage, hvis det har flere spørgsmål.
Jo mere åben du er overfor at høre om dit barns tanker, også når du synes det er et svært emne, jo bedre adgang får du til hans eller hendes indre liv. Og det er altså et spændende sted!”
Læs mere fra BUO:

Tur til New Wine Leadership Conference for unge ledere
Er du nysgerrig på lederskab? Har du allerede erfaring med det, eller har du lyst til at springe ud idet? Så kom med BUO til Harrogate, England på lederskabskonference!

DUF – hvad og hvorfor?
Hvert år tager en lille delegation fra BUO med til DUFs delegeretmøde, så vi var naturligvis med, da det løb af stablen i starten af oktober. Det giver en anledning til at forklare, hvad DUF er, og hvad BUO, og du, får ud af at være medlem der.

Plads til alle i børnekirken
Kolding Valgmenighed (KOVA) inviterede i denne måned Dorte Linde forbi til en fokus-aften, hvor hun delte værktøjer til at rumme børn med særlige behov i børnekirken.

Tag med til Sydafrika og oplev iThemba i virkeligheden
Nu er der igen mulighed for at tilmelde sig inspirationstur til iThemba Projects i Sydafrika for BUOs medlemmer.