Victor ansat som sporleder

Victor Hejslet er ansat som ny sporleder på TeenTrack.

Vi, i Børne- og UngdomsOase, er utroligt glade for, at kunne præsentere Victor Hejslet som ny sporleder for TeenTrack. Victor blev ansat i BUO pr. 01/10 og er allerede i fuld gang med at planlægge TeenTrack til SommerOase 2023.

Victor er 21 år gammel og bor i Odder. Han har været en del af TeenTrack-teamet i 3 år og glæder sig nu til at tage over som sporleder. Udover sit arbejde som sporleder, er Victor også musikproducer i sit nyopstartede studie i Odder. Efter at have afsluttet gymnasiet i 2021 startede han som giv-et-år medarbejder på Rudehøj Efterskole. Her opdagede han for alvor sin store passion for at arbejde med unge mennesker, og han er nu klar til at give den gas med dem på SommerOase:

Det er vigtigt for mig at TeenTrack er fedt for alle, og at deltagerne føler sig som en del af et livligt og inkluderende fællesskab med Gud i midten. Jeg glæder mig til at lave TeenTrack på SommerOase 2023, sammen med en masse seje frivillige. 

Annoncer