10 TOSSEDE JULETRADITIONER
I mit barndomshjem havde vi en løs omgang med traditioner og højtideligheder.
Mine forældre var opsatte på at skabe deres egne familietraditioner og var uinteresserede i “plejer”. Det gjaldt i det meste af livet, men især omkring juletid blev det tydeligt, fordi så meget af hvad de fandt på, lå et godt stykke fra “normalen”.
Sidenhen blev de skilt, men vi holdt fortsat juleaften sammen hele familien, og så blev det os unger, der var interesserede i “plejer”. Julen skulle være (lige så tosset) som den altid havde været i vores familie.
Det blev den nu ikke.
Nye traditioner kom til. Da min far giftede sig igen, blev vores traditioner flettet ind i nogle helt andre traditioner, og da jeg selv blev gift, oplevede jeg igen, hvor forskelligt “plejer” ser ud rundt omkring i de danske hjem.
Dette livsstudie i juletraditioner vil jeg hermed koge ned til 10 tossede juletraditioner – og så kan du supplere med dine!
Jeg har oplevet samtlige traditioner på egen krop, enten i min barndoms jul, i min stedfamilie, hos min svigerfamilie eller også er det noget, vi har indført i vores egen familie. Traditionerne er dermed testet og afprøvet på levende mennesker – nogle er faldet godt ud, andre vil jeg ikke anbefale.
1. Tomatsuppe
Har du nogensinde fået hjul til jul?
Det har jeg.
I mange år bestod vores julemiddag af tomatsuppe. Jeg ved ikke helt, hvorfor mine forældre fandt på, at dét skulle være menuen, men vi fik det stort set kun den ene gang om året, og det var derfor noget helt specielt og særligt.
Da min far fandt på at tilføje pastahjul til suppen, så vi kunne få hjul til jul, grinede vi alle sammen meget – det første år. Min far grinede af det hvert år siden.
2. Lystænding
Tiden ved juletræet var det mest magiske ved julen, da jeg var barn.
Mine forældre lavede et lille hæfte med læsninger af bibeltekster og udvalgte vers fra mange forskellige julesange. Efter hver oplæsning tændte vi et julelys og satte på træet. Stuen gik fra at være helt mørkelagt til at stråle, lys for lys.
Det var en stor dag, da jeg selv fik lov at være med til at læse højt af profetierne fra det Gamle Testamente, tænde et lys og sætte på træet.
Det er dén juletradition, der har betydet allermest for mig, og da jeg fik min egen familie, opdaterede jeg mine forældres gamle hæfte med tekster og sange, som jeg syntes skulle med.
Faktisk har vi i Familielaboratoriet opdateret lidt på den igen, så vi kan dele hæftet med jer.
I kan finde hæftet “Julestunder” lige her.
Måske kan det skabe lidt juleglæde og magi i jeres hjem, enten selve juleaften eller på et andet tidspunkt, hvor I har lyst til at sætte fokus på julens budskab på en enkel og stemningsfuld måde.
3. Det årlige jule-energiboost
fter den stemningsfyldte lystænding gav vi den gas ved at skråle-synge “Nu’ det jul igen”, mens vi drønede rundt med hinanden i hænderne i alle rum i huset.
Når jeg tænker tilbage, var det en kæmpe kontrast til det rolige lystændings-ritual, men mon ikke vi alle havde brug for lige at få fyret noget opsparet energi af?!
Så landede man helt forpustet og svedig i stuen igen, og SÅ var det blevet gavetid!
4. Chokolademousse og pakkeleg
I min stedfamilie var risalamande ikke det store hit. Faktisk er det vist kun min stedmor, der sætter pris på den dessert, så hun havde indført chokolademousse som den årlige juledessert.
Men hvad så med mandlen?!
tænker du måske. Jeg gjorde i hvert fald, da jeg blev indlemmet i familien.
Jamen, det har de skam en løsning på:
vi spiller om mandelgaven!
En helt klassisk omgang pakkeleg med kun én pakke. Slår du en 6’er med terningen, må du tage gaven. Når uret ringer, er det dén, der har gaven, der får den.
5. Vindueskigger-gåtur
I min stedfamilie lærte jeg også “vindueskigger-gåturen”.
Den tradition kan endda bruges både juleaften og nytårsaften. Ja, faktisk hver aften hele året, men det fungerer bedst, når det er mørkt udenfor, så lysene er tændt indenfor.
Disclaimer: jeg er ret sikker på, at min stedfamilie IKKE ville kalde det en vindueskigger-gåtur. De ville nok bare kalde det en gåtur. Måske med undskyldningen: “vi skal have rystet maden på plads”.
Men faktum var at vi på gåturen efter aftensmaden gik og kiggede ind ad andres vinduer. Beundrede lysene og juletræerne. Kommenterede på hvor langt andre var nået i programmet: “Nå, de er stadig ved bordet.” eller “Se, de er allerede ved at pakke gaver op.”
Men det var faktisk et fint afbræk at få lidt frisk luft.
6. Glædelig bryllupsdag
“Glædelig jul – og glædelig bryllupsdag”
er en sætning vi både siger og hører, når kalenderen står på den 24. december.
Vi blev nemlig gift juleaftensdag for snart 17 år siden.
Udover den indgroede lyst til bryde med konventioner, som jeg er vokset op med, var tanken med at vælge dén dato, at julens budskab for mig er centreret omkring det umuliges forening. Gud og menneske forenes i Jesus, som gennem sit liv og sin død forener mennesker med Gud. Min brudte barndomsfamilie samledes og blev for en enkelt aften om året hel igen.
Det umuliges forening er en stærk symbolik at tage med sig ind i ægteskabet, tænkte jeg.
Bagsiden af medaljen ved at have bryllupsdag d. 24/12 er, at det midt i juleræset ofte glider i baggrunden. Men så er der heldigvis mange andre, der ikke sådan lige glemmer det og er gode til at ønske os “Glædelig jul – og glædelig bryllupsdag”.
7. Slikfadettm
I min svigerfamilie er der en tradition omkring Slikfadettm, som jeg har grinet af i mange år. For ganske nyligt er jeg blevet opmærksom på, at det muligvis er mig, der er den tossede her. I hvert fald viser det sig, at der er ganske mange af mine kollegaer, som har samme tradition med forskellige variationer.
Selve traditionen er som sådan heller ikke tosset – det handler nemlig om slik og knas. Men det er den omhyggelighed og højtidelighed, der knytter sig til det, som jeg fandt virkelig skør, da jeg blev indlemmet i min svigerfamilie.
Slikfadet tager sin begyndelse den dag, da husfaderen går i butikker med sine børn, hvor Årets Juleslik nøje udvælges. Selve juleaften klargøres Slikfadet med en fin Juleserviet, og slikket arrangeres i små bunker sammen med småkager og andet godt. Mens gaverne åbnes, hentes Slikfadet frem fra skjulet og serveres, og selve Julehyggen er dermed ankommet.
På mine kollegaer forstår jeg nu, at det ypperste indenfor slikfad er sådan én med flere etager. Selvom det kan konflikte lidt med brugen af juleserviet som bund.
8. Gaver under træet
Jeg havde aldrig drømt om, at det at få gaverne lagt ind under juletræet kunne være en tradition, men det er det så i min svigerfamilie.
Det handler vist mest om, at det skal være på det rigtige tidspunkt; nemlig efter julemiddagen. Mens der ryddes af efter maden, dukker gaverne frem fra deres skjul og finder plads under træet. I min svigerfamilie var det børnene og mændenes opgave, mens kvinderne tog sig af køkkenet.
I vores egen familie er ritualet bevaret, men begge dele mere et fælles projekt.
9. Julen varer lige til påske - for de yngste
Da vi selv fik børn, kunne julen godt være lidt af en mundfuld. Vores unger er nemlig ikke af en sådan støbning, at de sov længere næste dag, hvis man puttede dem senere. Man havde bare gnavne børn – og ditto forældre – de næste fire dage efter én lang aften.
Derfor begyndte vi ret hurtigt at eksperimentere med at skubbe lidt rundt på julen for dem. Nogle år gik vi om juletræ og sang sange om eftermiddagen og puttede dem så efter julemiddagen. Især blev det vigtigt at sprede gaverne ud over juledagene, så de nogle år faktisk fik en gave hver dag fra jul til… ja, om ikke påske, så i hvert fald ind i det nye år.
De kunne ikke rumme de mange gaver og forventninger, der blev knyttet til deres reaktion på den gave, så vi satte nogle nye rammer, hvor de kun fik en enkelt eller to gaver selve juleaften og så fik de dem drypvis de øvrige juledage.
Vi er gået fra det igen nu, hvor de er blevet større, men det hjalp os i flere år til en juleaften, de også kunne være i.
10. Drop overraskelser
Den sidste juletradition på listen her, er vores nyeste tilføjelse.
Det udspringer af, at vi har et barn, der ikke bryder sig om overraskelser. En overraskelse er ikke glædesfuld forventning, men usikkerhed, utryghed og frygt – ikke lige de følelser vi ønsker, at julen skal være fyldt af.
Desværre tog det os lang tid at forstå vores barn, og at det var sådan det oplevedes, og da vi forstod det, var vi usikre på, hvordan vi skulle tackle det. Men faktisk havde barnet hele tiden sagt det, men vi havde fejet de intense plagerier om at vide, hvad man fik i gave, af som værende nysgerrighed.
For et par år siden gav vi efter.
Vi gav barnet mulighed for at få at vide, hvad der var i julegaven fra os på tre betingelser:
- Det kan ikke laves om. Det kan måske byttes efterfølgende, men det er hvad du får juleaften.
- Du får først gaven juleaften.
- Vi kan kun fortælle, hvad vi giver dig. Hvis du vil vide, hvad andre familiemedlemmer giver dig, må du spørge dem.
Vi frygtede, at det ville føre til et øget konfliktniveau, plagerier om at få gaven NU, og ikke mindst kedsomhed og ligegyldighed ved at få gaven juleaften, når man kendte indholdet på forhånd.
Det, der reelt skete var, at vi havde den bedste jul i mange år!
Væk var usikkerheden og frygten. NU kunne vores barn omsider glæde sig, fordi det vidste, hvad det havde at glæde sig til.
Det var mine 10 mere eller mindre tossede juletraditioner! Men der findes jo ligeså mange tossede traditioner, som der findes familier.
Læs mere fra BUO:
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.
Hvad er faste?
Hvad er det lige faste er? Hvordan hænger det sammen med fastelavn? Og hvorfor varer den helt til påske?
Faste i familien – en tid til at løfte blikket
Få sat en ramme om fastetiden for familien, og bliv inspireret til, hvordan det kan se ud hos jer.