Grib nytåret

Nytåret er som sådan ikke nogen særlig kristen højtid, men anledningen lægger alligevel op til at gøre status og se både bagud og fremad. Det kan blive en mulighed for at fokusere ind ad i familien og finde ud af, hvad der er værdifuldt for jer.

Fælles for de fleste nytårsfejringer i Danmark er, at nytårstalen ruller over skærmen kl. 18 efterfulgt af tonerne til salmen: ”Vær velkommen, Herrens år”. Salmen er en invitation fra mennesket til Gud om at træde ind i det nye år sammen med os.

Nytåret er både årets første og sidste fest. Nytårsaften fejrer vi overgangen fra året, der gik til året, der kommer. I de fleste kulturer er en overgang noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift eller fra et gammelt til et nyt år. Når vi markerer livets overgange, skaber vi samtidig en mulighed for at standse op og reflektere over dét, der gik forud og dét, der ligger foran. Nytåret kan bruges som en anledning til at standse op og reflektere over året der gik og over, hvordan det nye år skal se ud. Nogle laver deciderede nytårsforsæt, andre bruger anledningen til statussamtaler i familien og atter andre foretrækker den stille eftertanke med sig selv.

Kernen i det indhold, vi har samlet her, er nytåret som en anledning til at standse op og gøre status. Fejre og takke for de værdifulde ting i året der gik og indtræde med positive forventninger i et nyt år.

Grib nytåret – og go’ fornøjelse!

Læs om nytåret:

Familieliv
Merete Dalsgaard

Er hverdagen værdifuld?

Tid til nytårsstatus. Merete fortæller om og inspirerer til, hvordan man kan holde en værdifokuseret nytårsstatus, som kan sætte en god retning for 2023.

Læs mere »