Er hverdagen værdifuld?
-Tid til nytårsstatus
“Du skal ned i øjenhøjde, mærke barnets behov, engagere dig i barnets interesser, lytte og stå til rådighed. Du skal købe den bedste autostol og den sikreste flyverdragt. Du skal tjekke Aula et par gange om dagen, lave lektier i en times tid og deltage i både lege- og forældregrupper. Der er meget forældre skal, hvis de skal leve op til alle tidens krav og det populære forældreideal om det nye børnesyn.”
Sådan udtalte sociolog Maria Ørskov Akselvoll i DR-podcasten Genstart tidligere på måneden. I tillæg hertil kommer de forpligtelser og ambitioner, vi har i vores eget forældreliv, som for eksempel parforhold, job, karriere, venskaber med videre. Vores egne og omgivelsernes forventninger til forældre og forældreskab er mange og høje. Ofte i sådan en grad, at en del af os smerteligt genkender oplevelsen af at stå på sidelinjen til sit eget liv, som bare drøner afsted, uden udsigt til virkelig at nå frem til det meningsfulde og værdifulde i tilværelsen.
Spild ikke tiden
Jeg hører til den slags forælder, som nemt genkender scenariet med hverdage og weekender, der drøner afsted uden at efterlade den ønskede tid til det, der virkelig betyder noget. Hvor den ene dag tager den anden – og den tredje og fjerde med, fordi jeg lige skal have overstået et par ting inden jeg skal bruge tid på det, der opleves værdifuldt.
For mig er det uforstyrret tid til mig selv, hvor jeg kan læse, gå tur, gå i haven eller uforstyrret tid med familien, hvor vi taler sammen, går tur, spiller eller spiser sammen. Når jeg glemmer at standse op, kommer jeg ubevidst til at leve efter tesen ”at yde før jeg kan nyde”.
Min mand efterlod denne kærlige påmindelse på mit skrivebord for nylig: ”Spild ikke tiden”. Han kender mig og ved, at min tendens er et effektivt og fokuseret blik på at få styr på det meste, inden jeg kommer ind til landing, hvile og nærvær. Men han ved også, at det ikke er det, jeg ønsker, og han er god til at prikke til mig med små kærlige drillerier.
Jeg forestiller mig at have det til fælles med en del andre forældre, at jeg netop ønsker at bryde ud af effektiviseringstankegangen og give plads til at ”spilde tiden” alene og sammen med familien på de ting, som ikke nødvendigvis udløser et flueben på min to-do-liste.
Selvom jeg synes det er svært at udleve i praksis, så er det min dybe overbevisning, at tiden netop spildes, når jeg bare løber afsted med det eneste formål at komme i mål. Her rammer Søren Kierkegaard hovedet på sømmet, når han siger:”
Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.
Min egen erfaring bekræfter dette; at oplevelsen af værdi og mening i hverdagen sjældent – hvis overhovedet nogensinde – bliver til virkelighed, medmindre jeg bevidst prioriterer og sætter rammer for den.
Hvordan beskyttes det mest værdifulde?
Dybest set søger alle mennesker mod oplevelse af mening og har en indre motivation for at finde det, der opleves værdifuldt. Men paradoksalt nok udebliver oplevelsen af mening, når vi forsøger at opnå den igennem effektivitet og kontrol.
Men hvordan kan vi så værne om det værdifulde i hverdagen?
Jeg tror, vi kan skabe plads til det ved at afsætte tid.
Først og fremmest tid til refleksion og samtale, men også afsætter tid til de konkrete ting, som vi oplever, kan give hverdagen og familielivet værdi. Jeg forsøger (læs: det lykkes ikke altid) at sætte forskellige former for rammer for min egen tid til refleksion og eftertanke, hvor jeg uforstyrret kan komme i kontakt med de store spørgsmål: Hvad er meningen? Er vores familiehverdag værdifuld, som den ser ud nu?
Det lyder måske temmelig diffust, men jeg vil forsøge at konkretisere, hvordan det eksempelvis kan se ud.
Årlig nytårsstatus
En af de rammer min mand og jeg har sat for at give plads til at tænke over og tale om de ting, vi gerne vil have skal fylde mere eller mindre i vores familiehverdag, er vores årlige nytårsstatus.
Nytåret markerer overgangen fra året, der gik til året, der kommer, og det er for os en god anledning til både at se tilbage og frem. Ofte finder vi et par stille timer i juleferien, hvor vi gør det lidt hyggeligt med julesnacks og en god kop kaffe ved spisebordet.
Da børnene var små, var der mest stille efter kl. 20, da de lige var blevet lagt i seng. Nu er der mest stille mellem kl. 8 og 11 om morgenen, mens de unge mennesker nyder deres morgensøvn.
Vi har efterhånden fået skabt os en struktur for vores snak, som gør det nemmere for os at tage hul på den. I begyndelsen virkede den stor, diffus og uoverskuelig, for hvor skal man lige begynde? Konkret begynder vi med at se tilbage på året, der gik og taler om, hvad der var godt og hvad der var udfordrende. Derefter taler vi om, hvad vi ønsker os mere og mindre af i det nye år.
Undervejs forsøger vi at blive konkrete omkring, hvilke værdier der træder frem som vigtige for os og skriver dem ned. Til sidst skriver vi ned, hvordan vi konkret vil prioritere tid til det, som er VÆRDIfuldt for os. Det kan enten være noget, vi vil prioritere dagligt, ugentligt, månedligt og årligt.
Dagligt prioriterer vi fx at have tid sammen som familie om morgenen. Det har vi ikke altid haft, men da vi gjorde nytårsstatus for en del år siden, blev det tydeligt for os, at vi i takt med børnenes alder ikke så ofte var samlet omkring aftensmaden længere, som vi kunne ønske os. Morgenmaden blev derfor det realistiske tidspunkt, hvor vi alle kan samles hver dag. Det har været en virkelig værdifuld rytme i vores hverdag lige siden.
Ugentligt prioriterer vi fx en fast hverdag, hvor vi alle spiser aftensmad sammen og definerer også, hvilke pligter børnene hver især skal have.
Månedligt prioriterer vi blandt andet, at vi vil gå i kirke og se nogle venner.
Årligt kan fx være, at vi prioriterer parweekend en eller to gange samt afklarer, hvornår familieferier skal ligge. Det sætter vi tid af i kalenderen til med det samme
Truende ambitioner vs. nådefulde pejlemærker
Af og til kan vores gode ambitioner virke truende i den forstand, at de kan medføre dårlig samvittighed og yderligere travlhed i forsøget på at komme i mål med dem.
Sådan har jeg det fx med mit evindelige ønske om at blive bedre til at stå tidlig op om morgenen. Jeg må sande, at jeg elsker min seng for højt om morgenen og arbejder derfor på, at det bliver et nådefuldt pejlemærke i stedet for en truende ambition.
På den måde kan jeg forsat arbejde mig henimod mit ønske, uden at blive stresset undervejs. Sådan tror jeg det må være for alle vores ønsker om en mere meningsfuld og værdifuld hverdag. Hvis ikke vi har nåden med overfor os selv og hinanden, vil vi igen og igen opleve, at ambitionerne slår sig på virkeligheden og bliver til yderligere pres og frustration, fremfor meningsfulde pejlemærker.
Vi har brug for hinanden
Jeg tror ikke jeg vil kunne lykkes med den årlige nytårsstatus, hvis ikke min mand også var med på ideen. Jeg har nemlig brug for ham til at holde fast i traditionen. Jeg har også brug for ham til at reflektere og sparre med, så vi kan hjælpe hinanden på vej mod det vi hver især og sammen ønsker at prioritere tid til. Men det er ikke alle forældre, som har en medforælder at tale med. Desuden kan selv to forældre, der gerne vil gøre nytårsstatus også have svært ved at prioritere det. Se blot på billedet ovenfor, hvor der står ”årsplanlægning 2021”. Virkeligheden er, at vi ikke nåede nytårsstatus i sidste juleferie.
Men der er hjælp at hente…
Webinar om nytårsstatus
Hvis du genkender ønsket om at standse op og se ud over hverdag og familieliv med de store værdibriller, men også synes det kan være en udfordring at finde tiden til det eller formen på det, så kan vi gøre det sammen til januar.
Den 17. januar 2023 afholdte min kollega Thilde og jeg webinaret ”nytårsstatus”, hvor vi faciliterede en ramme for refleksion over året, der gik og året, der kommer samt guider dig og din evt. medforælder til, hvad jeres næste lille skridt kan være i den retning i ønsker for jeres familieliv.
Lyt til webinaret her:
Med ønsket om et værdifuldt nyt år til alle familier!
Læs mere fra BUO:
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.
Hvad er faste?
Hvad er det lige faste er? Hvordan hænger det sammen med fastelavn? Og hvorfor varer den helt til påske?
Faste i familien – en tid til at løfte blikket
Få sat en ramme om fastetiden for familien, og bliv inspireret til, hvordan det kan se ud hos jer.