Den gode samtale i familien
Hvorfor er den gode samtale vigtig og hvad skal vi som forældre være opmærksomme på?
Det vi får talt om, kan vi gøre noget ved.
Det gælder for voksne, såvel som børn, og lærer vi at sætte ord på vores oplevelser, tanker og følelser overfor hinanden, er der større grobund for, at vi trives i vores nære relationer.
Langt de fleste børn vil gerne tale med deres forældre også om det, som er vanskeligt.
Det kræver dog energi og overskud at komme ud over standardspørgsmålene, og derfor må vi, som forældre, være bevidste om, hvordan vi skaber rammerne for gode samtaler i vores familier.
Nærværende samtaler er gode mentale pauser for børn og voksne
Den gode samtale i familien er med andre ord en nærværende samtale.
Nærvær giver fornemmelsen af, at den afstand, som er imellem os, ophæves. Nærvær er afgørende for, at vi kan styrke vores relationer til hinanden og opbygge børns selvværd.
Det er i relationen til forældrene, at børn oplever ubetinget kærlighed og accept, at andre strækker sig og udsætter egne behov for én. Og dét er afgørende for udviklingen af selvværd.
Udfordringen er at udelukke det, der forstyrrer og gør os fraværende.
Der er langt mere tempo og støj i børns hverdagsliv end for bare få år siden.
Længere skoledage og langt flere aktiviteter giver mindre plads til rolige stunder. Dertil er mange børn, nogle allerede i 7-års alderen, online med deres venner i fritiden.
I perioder med travlhed i familien er der risiko for, at nærværet udebliver til fordel for organisering af aktiviteter og opgaver, som skal aftales og koordineres.
Som voksne må vi i den nærværende samtale ikke være ”på vej videre”.
Nærvær fordrer, at vi er mentalt til stede og ikke lader vores tanker kredse omkring arbejdsopgaver eller andre gøremål. På den måde kan samtalen, faktisk for både børn og voksne, blive en god mental pause i hverdagen.
Støj såsom igangværende konflikter på arbejdspladsen, hængepartier i hjemmet, sociale medier og nyheder kan med god samvittighed pakkes i en ”kasse” og lægges på hylden for en stund.
Gode samtaler kan sagtens opstå spontant. Men i nogle perioder må vi bevidst prioritere at sætte tid af, hvis vi ønsker nærværende samtaler i hverdagen.
Overvej: Hvornår har I gode pauser i løbet af hverdagen? Hvordan lykkes du med at udelukke forstyrrelser og støj?
Tryghed skaber stærke familiebånd
Tryghed i samtalen opstår, når de andre lytter opmærksomt og med respekt. Der må ikke rynkes på næsen, og der skal være plads til at øve sig, fejle og prøve igen.
Det gælder både for familiens yngste medlemmer, men også teenageren, som danner sig sine egne holdninger og idéer.
Vent med de gode råd og pres ikke nogen til at komme med svar. Øv dig på at stille uddybende spørgsmål inden du selv tager ordet.
At sætte ord på tanker, følelser og oplevelser giver en forståelse af, hvem man selv er, og selvværdet får et boost, når andre lytter opmærksomt og med oprigtig nysgerrighed. Det giver også mod på at fortælle om det, som synes farligt, vanskeligt eller skamfuldt indeni.
Sæt meget gerne dig selv i spil i samtalen og del dine egne tanker, følelser og oplevelser. Børn kan lide at høre, hvordan du har det og tænker.
Det er fint at lade barnet tale mest, men vær opmærksom på at det ikke bliver en forhørssituation og fortsæt kun så længe, der er energi i samtalen.
Børn lærer noget vigtigt om livet, ved at vi som forældre ikke spiller usårlige superhelte, men gerne står ved at vi kan være trætte, vrede, skamfulde, kede af det og afhængige af sociale medier.
Vi giver børnene mulighed for at anerkende og rumme de samme følelser hos sig selv og udvikler deres evne til at genkende og forstå andres følelser og sætte sig i den andens sted.
Samtalen er en god måde at inddrage børn i familiefællesskabet på, og når de bidrager, udvikles deres fornemmelse af at have betydning. Trygheden er med til at skabe stærke familiebånd og gør os til en fælles enhed frem for individer, som lever parallelt.
Overvej: Hvornår har I de bedste samtaler i jeres familie? Er I tilfredse eller hvordan kan I strukturere jeres hverdagsliv, så der bliver god plads til de nærværende samtaler?
Få inspiration til samtalerne
Har I brug for inspiration eller hjælp til at få taget hul på samtalerne, så prøv jer frem med samtalekort.
I Go’ Samtale familieudgaven knytter spørgsmålene på hvert kort an til et emne, f.eks. fritid, bekymringer, dele, tillid og tålmodig. På den måde får i talt om vigtige emner, I måske ikke selv var kommet omkring.
Samtaler om f.eks. udseende, misundelse og bagtalelse kan desuden være lettere at tage hul på og føles mere okay at snakke om, når det er ”kortet”, der stiller spørgsmålet. De svære samtaler er vigtige at tage på tidspunkter uden igangværende konflikter, og når vi ikke er direkte følelsesmæssige berørte. Der kan samtalekort være en god hjælp.
Vær forberedt på, at det kan tage flere samtaler, før i finder en form, der passer jer. Det er helt okay og der skal være plads til at øve sig.
Ønsker I at skabe nye, gode vaner, så sæt et kryds i kalenderen en måned frem og snak til den tid om, hvordan det er gået.
Læs mere fra BUO:
Byggesten til demokratisk selvtillid
“Et frit samfund er et samfund, der forventer, at mennesker er myndige.”
Sådan skriver Ingrid Ank og Daniel Toft Jakobsen i bogen At være demokrat er ikke at være bange. Den pointe er brugbar, når det kommer til at fremme demokratisk selvtillid hos unge mennesker.
Uden pinsen bliver evangeliet halvt
Et helt evangelium må omfatte både påsken og pinsen, for det er én fortælling i to afsnit. Som med så meget andet i kristendommen kan vi også med pinsen og Helligånden få hjælp af den bibelske jødedom, for også pinsen har jødiske rødder. Og uden pinsen og Helligånden er evangeliet kun halvt.
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.