Alternative græskar
Besøg kirkegården til allehelgen, hvor der er en god anledning til at tale med børnene om døden. Ofte er den forbundet med frygt hos børn, og vi kan hjælpe dem ved at tale om, hvad døden er, og hvad vi selv tror, der sker, når man dør.
Gå en tur på den lokale kirkegård, kig på gravsten og tal med børnene om, hvor gamle de afdøde blev, hvad der mon skete, siden de døde, og hvordan deres familie mon havde det. Tag gerne lys med ned til kirkegården, hvis det begynder at blive mørkt, så det ikke er uhyggeligt at gå dernede.
På allehelgensdag vil der ofte være mange levende lys på kirkegården, da det er en tid, hvor vi mindes de afdøde. Her tænder mange besøgende på kirkegården ofte lys på gravstederne ved dem, de savner. Derfor vil mange gravsteder ofte være lyst godt op, hvilket gør allehelgen til et godt tidspunkt at besøge kirkegården.
Hvorfor er der blomster eller planter og en gravsten? Tal også med børnene om, hvordan man opfører sig på kirkegården, og at mennesker, der kommer der, måske har mistet én, de elskede højt. Lær dem respekten omkring de afdøde, samtidig med en naturliggørelse af døden.
Hvor går man hen, når man går bort?
Det kan være svært at forklare børn, hvad døden er og hvorfor man ikke kommer tilbage fra den igen. Og hvordan forklarer man på lettest forståelige måde, at den døde nu er i Himmelen? Har dit barn mistet én, der stod det nær? De Danske Bedemænd har en bog til børn omkring døden og hvad døden betyder. Du kan finde bogen her.
Læs om allehelgen:
Hvad er allehelgen og halloween?
Halloween er en af de nyere traditioner, der er har gjort sit indtog i Danmark. Men hvad er det egentlig? Og hvordan kan man forholde sig til det?