Julestunder

Julestunder grib julen
Julestunder er inspireret af BUOs familiekonsulent Thilde Moskjær Kofods egen familietradition med bibeltekster, julelys, sange og salmer.

En hyggelig juletradition

Hæftet ‘Julestunder’ lægger op til både hygge og refleksion for store og små, når det viser det store perspektiv på julen. Gennem udvalgte bibeltekster følges vi ad helt fra begyndelsen og frem til Jesu fødsel, hvor der mellem læsningerne bliver tændt lys på juletræet og sunget sange og salmer.

Julestunder er en juletradition, som stammer fra familiekonsulent Thilde Moskjær Kofods barndomshjem:

Mine forældre lavede et lille hæfte med læsninger af bibeltekster og udvalgte vers fra mange forskellige julesange. Efter hver oplæsning tændte vi et julelys og satte på træet. Stuen gik fra at være helt mørkelagt til at stråle, lys for lys. Det er dén juletradition, der har betydet allermest for mig, og da jeg fik min egen familie, opdaterede jeg mine forældres gamle hæfte med tekster og sange, som jeg syntes skulle med.

Familielaboratoriet har givet julehæftet endnu en opdatering, så det kan skabe juleglæde og magi hos endnu flere. Det kommer i to udgaver til download og print: Den første er illustreret med børnetegninger, og i den anden er der plads til selv at tegne og lade kreativiteten fylde siderne ud.

Mangler din yndlingsjulesang eller julesalme i hæftet, kan du hente hæftet ned og selv tilføje en side med flere sange eller bibeltekster. Lav gerne illustrationer til sangene, som børnene kan farvelægge og gøre hæftet hyggeligt og personligt.

Læs om julen:

Højtider
Thilde Moskjær Kofod

Hvorfor fejrer vi jul?

Jul er jo overhovedet ikke et kristent koncept, men lad Thilde fortælle dig, hvordan det hænger sammen.

Læs mere »
Familieliv
Thilde Moskjær Kofod

10 tossede juletraditioner

Tomatsuppe, lystænding, chokolademousse, vindueskiggeri og meget mere. Thilde har gennem sit liv oplevet mange forskellige juletraditioner – hun kalder dem tossede. Vurdér selv.

Læs mere »