Mal julemotiver
![Maria og Josef aktivitet grib julen](https://buo.dk/wp-content/uploads/2024/03/MJ4-768x573.png)
Man kan købe rigtig meget fint julepynt, men hvorfor ikke lave noget selv også? Her kan hele familien samles om at lave julepynt med lige det julemotiv I ønsker. Her får I en meget personlig og sjov dekorativ plade, som I kan pynte ligesom I ønsker. Tænd for julemusik, find konfekten frem og saml familien rundt om bordet, mens I hygger jer med at dekorere.
Det skal du bruge:
- Træplade eller et gammelt bræt (Jo lysere træet er, jo tydeligere bliver motivet)
- Et billede printet på alm. kopipapir
- Limlak
- Grydesvamp
- Vand
Sådan gør du:
- Smør lim på både træet og papiret med en pensel.
- Læg papiret med billedsiden mod træet og ”skub” luftboblerne ud mod kanten med fingrene. Papiret skal helst sidde helt glat på træet.
- Lad det tørre til det er helt tørt og man ikke kan tage papiret af.
- Dyp grydesvampen i vandet og gnub papiret forsigtigt af med grydesvampen.
- Brug billedet til ophæng eller som underlag for en lysestage eller andet nips.
Eksempler på julemotiver
Ønsker I et andet motiv end eksemplerne herover kan I selv finde andre billeder at pynte til jul med.
Pynt eventuelt brættet med flere billeder – her kan I f.eks. både lave de 3 vise mænd, Maria og Josef med Jesusbarnet i krybben og ledestjernen på samme bræt.
Læs om julen:
![](https://buo.dk/wp-content/uploads/2024/02/julen-1536x1092-1-300x213.jpg)
![Thilde Moskjær Kofod](https://buo.dk/wp-content/uploads/2024/02/Thilde-e1706795405490-150x150.png)
Hvorfor fejrer vi jul?
Jul er jo overhovedet ikke et kristent koncept, men lad Thilde fortælle dig, hvordan det hænger sammen.
![](https://buo.dk/wp-content/uploads/2024/02/10-tossede-300x243.jpeg)
![Thilde Moskjær Kofod](https://buo.dk/wp-content/uploads/2024/02/Thilde-e1706795405490-150x150.png)
10 tossede juletraditioner
Tomatsuppe, lystænding, chokolademousse, vindueskiggeri og meget mere. Thilde har gennem sit liv oplevet mange forskellige juletraditioner – hun kalder dem tossede. Vurdér selv.