Plasterkors

Plasterkors påskeaktivitet BUO
Dette plasterkors symboliserer, at Jesus kender til alt det, der gør ondt i vores liv og at han døde for at befri os fra det.

Det skal du bruge:

  • 2 malerpinde i forskellige størrelser (fås i byggemarkeder)
  • Snor
  • Plastre man kan skrive på
  • En tusch

Sådan gør du:

  1. Læg malerpindene, så de danner et kors. Vikl derefter snoren stramt om samlingen, så pindene ikke rykker sig. Skriv evt. bibelverset fra Esajas 53, 5 på korset.

  2. Lav en skål med plastre og lad deltagerne skrive emner på. Det kan være synd, de beder om tilgivelse for eller sygdom de beder om helbredelse for.

  3. Hjælp børnene til at forstå, at denne aktivitet ikke handler om skam og fordømmelse. Jesus vil gerne hjælpe os med at få øje på synden i vores liv, så han kan sætte os fri.

Få eventuelt børnene til at male hvert sit plasterkors, inden plastrene sættes på, så korsene bliver i flotte forskellige farver. Ønsker I at lave større eller mindre kors, køber I blot træ eller pinde efter den størrelse, I ønsker til jeres plasterkors.

PS: I det gamle testamente i Esajas bog er der en profeti om Jesus, som dør på korset. Der står, at han tager vores synd og sygdom med sig på korset, så vi kan blive fri for det. Det er det bibelvers, du kan vælge at skrive på dit plasterkors.

Læs om påsken:

Påske hvorfor fejrer vi påske BUO
Højtider
Thilde Moskjær Kofod

Hvorfor fejrer vi påske?

Selvom julen for de fleste danskere fylder mest i både kalender og opmærksomhed, så er påsken kristendommens vigtigste højtid. Få et overblik over påskens dage og traditioner her.

Læs mere »
Merete Holm Dalsgaard
Familieliv
Merete Dalsgaard

Påsken i familien

Familiekonsulent Merete Dalsgaard giver dig 3 refleksioner, som måske får betydning for, hvordan du fejrer både påskens mørke og glæde i din familie. Du får også oplæg til samtale og familieaktiviteter.

Læs mere »