BUO om CrossYoga
Debatten omkring CrossYoga er blusset op igen de seneste uger. Debatten har udfoldet sig mest på de sociale medier, men vi har også fået en håndfuld mails i BUOs indbakke, hvor mennesker giver udtryk for deres ærlige bekymring. Dem indgår vi naturligvis i dialog med, men vi kommer ikke til at være en del af en debat, hvor navngivne mennesker hænges ud. Det tager vi klart afstand fra.
Vi er ikke alle sammen enige om alt i vores bevægelse, men vi har dog enhed i det væsentlige, frihed i det uvæsentlige og kærlighed i alt. Vores samvittigheder leder os forskelligt i forskellige spørgsmål. Øvelsen er, at man med sin frihed i Kristus ikke bringer andre til fald, og at man med sin egen bundne samvittighed ikke binder andres.
BUO er en del af en bevægelse, som har en mangfoldig tradition i sit kristne udtryk, og som har en høj grad af frihed til forskellig trospraksis. Det kræver en vis balance, og for nogle tipper en sådan balance før end for andre. Mangfoldighed er for os at se en værdi i Oase-bevægelsen, som Børne- og UngdomsOase naturligt ser sig som en del af, og det er en værdi vi forsøger at praktisere respektfuldt. Det gælder også, når det kommer til kontekstualisering af evangeliet ind i tiden.
For det er det, vi er sat i verden for – at invitere børn og unge ind i følgeskab med Jesus, så de får livsforandrende møder med Gud. Det er det, vi arbejder på. Hver dag.
På vegne af Børne- og UngdomsOase
Jane Baumgartner-Nielsen, formand
Arne Frølund Pedersen, landsleder
Læs mere fra BUO:

Er du Børne- og UngdomsOases nye SoMe-haj?
Vi har et brændende ønske om at udbrede budskabet om vores organisation og møde unge i øjenhøjde der, hvor de er – det gælder også de sociale medier. Det er her, du kommer ind i billedet!

Mød BUOs nye bestyrelse
Den 13. juli holdt BUO den årlige generalforsamlig. I år bød på den stor deltagelse, nye vedtægter og en workshop om ny strategi.

Jobmulighed: Tovholder for Teen og Unge i Fyns Valgmenighed
Har du lyst til at gøre en forskel for teenagere og unge i Odense og på Fyn?

BUO på Folkemøde 2026
I midten af juni tog BUO og DanskOase til Folkemødet på Bornholm. Her giver BUOs foreningskonsulent Annika et lille indtryk af turen.